Ulykkeforsikring definition

En ulykkesforsikring giver erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke. Ulykkesforsikringen kan enten udbetale en erstatning til dig, hvis du får varige mén efter en ulykke. Den kan også udbetale en erstatning til dine efterladte, hvis du dør i en ulykke. Erstatningen består af et engangsbeløb, som udbetales af forsikringsselskabet, når der er fastlagt en méngrad – dvs. i hvor høj grad, man har fået varige mén af ulykken. 

Erstatningens størrelse afhænger af méngraden. Man er typisk selv med til at bestemme, hvad den maksimale erstatningssum skal være. Man er typisk også selv med til at fastsætte, hvilken sum, der skal udbetales til de efterladte i tilfælde af død. Disse summer påvirker prisen på din ulykkesforsikring. Jo højere erstatningssummer, du ønsker, jo højere bliver prisen på din ulykkesforsikring.

En ulykkesforsikring dækker altså kun, hvis du får mén som en direkte følge af en ulykke. Ulykkesforsikringen dækker altså ikke ved sygdom, og den dækker f.eks. heller ikke nedslidning og skader, der opstår pga. belastning over tid. 

En ulykkesforsikring er ikke det samme som en livsforsikring. En ulykkesforsikring giver kun erstatning efter en ulykke, hvor en livsforsikring giver erstatning til dine efterladte i tilfælde af din død, uanset årsagen.

Kilde: https://www.garfors.dk/privat/forsikringer/ulykkesforsikring/ 

Du kan også se defination af Naturterapi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *