Trimester definition

Trimester definition – Et trimester er en periode på 3 måneder. Typisk bruges trimester om en graviditet, som er opdelt i 3 trimestre, men kan i virkeligheden bruges om en hvilken som helst 3 måneders periode.

Svangerskab og trimestre

Det er om et svangerskab at man bruger trimester mest, hvorfor det giver bedst mening at definere begrebet herom.

En graviditet består af 3 trimestre hvor 1. trimester går til 12. graviditetsuge, 2. trimester går til 28. graviditetsuge og 3. trimester går til fødslen. Hvert trimester har sine kendetegn, men markerer også en milepæl i fostrets udvikling. Efter første trimester er alle vitale dele af fostret grundlagt, efter andet trimester bliver fosteret større og især organerne udvikles her og bliver klar til livet udenfor livmoderen. I det tredje trimester modnes din baby endnu mere, opbygger fedtdepoter og går fra at være et foster til en baby.

Den gravide vil også opleve forandringer i hvert trimester. I løbet af 1. trimester vil de fleste være plaget af kvalme og ømme bryster. I 2. trimester vil kvalmen aftage for mange og der vil i stedet ske mange fysiske forandringer: maven vokser, ødemer kan forekomme og hormonerne begynder at have indvirkning på ens humør i høj grad. I 3. og sidste trimester er mange plaget af ømhed i kroppen, sover dårligt og skal tisse mange gange.


Kilde: https://www.ugeforuge.dk/

Læs også definitionen på ammepude her.

Dette ord tilhører ordbogskategorierne: