Tagmaler: Person der maler tage.
Tage af eternit, betontegl og tagpap kan med fordel males.
Før et tag kan males, skal det renses for alger, mos og lignende. Ellers vil malingen ikke hænge ved. Taget skal også være i forsvarlig stand, ellers kan det skade mere end det gavner at male det.
Tagmaling forlænger ikke tagets levetid, men det giver huset et forbedret visuelt udtryk – det kan f.eks. være smart i forbindelse med salg af huset.
Når fagfolk maler tage, bruger de som regel udstyr, så de både kan rense og male taget enten fra en lift eller nede fra jorden.
Før taget skal renses – det foregår som regel med højtryksspuling – bør tagpladerne efterspændes, så de ikke spules af. Gamle tagplader kan være blevet løsnet gennem årene af vind og vejr. Denne efterspænding kan foretages af de samme fagfolk, som renser og maler taget.
Kilde: https://roofing.dk/tagmaler/