Din digitale ordbog

Speak

Speak: Live tale eller optaget indtaling til film, radio, tv, teater, lydbøger og lignende. Speakeren kan være synlig eller skjult for publikum.

En speaker skal have mange stemmer. Alt efter hvilket arbejde de skal udføre. Om det er reklamefilm, tegnefilm, dokumentarfilm, meditationsoptagelser, romaner som lydbøger, eller det er lærebøger, der skal indtales/-læses.

For at levendegøre emnet skal stemmen passe til det. Til en reklamefilm skal speakerens stemme være troværdig og sælgende. Til en tegnefilm må den gerne være sjov og frisk. Til dokumentarfilmen er en faktuel og troværdig stemme måske at foretrække, mens den til meditationsprogrammer skal være afslappet og beroligende. Stemmen til romaner skal være fortællende og nuanceret, og til lærebøgerne skal speaken helst være troværdig og faktuel.

Den optagede speak har den fordel, at den kan tages om, hvis noget går galt, mens en live speak er mere levende.

Kilde: https://www.vibekehastrup.com/speak

Speak
Dette ord tilhører ordbogskategorierne: