Skibslak: Lak, der giver en slidstærk og vejrbestandig overflade. Bruges til uden- og indendørs træværk, som f.eks. gelændere, trapper, dørtrin, møbler – og selvfølgelig til træværk på både (den del, der er oven vande).
Giver en skinnende finish og beskytter mod slid, vand – også saltvand – og råd.
Skibslak kan ikke fjernes igen, medmindre den slibes af. Den kan ikke vaskes af med hverken vand eller skrappere midler.
Underlaget skal være glatslebet og fri for støv og snavs, inden lakeringen kan igangsættes.
Lakken smøres på med en god pensel, hvor hårene ikke falder af og sætter sig fast i lakken. Lakeringen skal foregå med lange ensartede strøg – f.eks. fra højre mod venstre.
Hvis man er grundig med forarbejdet og lakeringen, får man et resultat, man kan nyde i rigtig mange år fremover, fordi lakken bevarer sin flotte, blanke overflade, mens den også giver en ekstra effektiv beskyttelse af træet.
Kilde: https://www.malerfirma1.dk/sadan-bruger-du-skibslak-derhjemme/