Lejebolig definition

En lejebolig er en boligform, hvor man som beboer lejer sig hos boligens ejer (udlejer). En lejebolig kan i princippet være alle typer af boliger fra lejligheder til huse. Man dokumenterer forholdet mellem lejer og udlejer i en lejekontrakt, som skal leve op til lejeloven. Dermed er lejer som den “svage” part sikret en vis beskyttelse og rettigheder og der er regler for opsigelse og udlejers rettigheder ved lejers misligeholdelse mv. Der er dermed ikke aftalefrihed for lejeboliger i Danmark, som det er tilfældet i andre lande.

Typisk vil lejer betale et depositum på op til 3 måneders leje, som er udlejers sikkerhed for at få lejemålet tilbage i samme stand. Der laves normalt en indflytningsrapport og udflytningsrapport som dokumenterer boligens stand.

Der findes både privatejede og såkaldte almene lejeboliger. Det kan både være en privatperson som udlejer sin ejerbolig eller et selskab som er professionel udlejer. Der opføres eksempelvis en del nybyggeri med etageejendomme og rækkehuse som efterfølgende udlejes. De almene boligselskaber er en organisering af op mod 20% af alle boliger i Danmark, hvor man via et medlemskab kan få adgang til boliger, som ofte er billigere end private lejeboliger.

I Danmark bor ca. 40% af befolkning i lejeboliger og denne andel er voksende.

Kilde: https://propstep.com/da/

Du kan også læse om biopejs, ved at klikke her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *