Kontorstol

Kontorstol: En stol, der ofte har et sæde, der kan justeres i højden og som kan dreje. Nogle har også justerbart ryglæn og justerbare armlæn. Stolen er som regel udstyret med hjul. En kontorstol bruges oftest, når man sidder ved et arbejds- eller skrivebord.

De fleste moderne kontorstole er ergonomisk udformet, så man sidder korrekt på dem og derved undgår smerter og eventuelt langvarige eller permanente skader eller lidelser, når man sidder ned i lang tid.

Nogle kontorstole fås uden ryglæn og armlæn, mens andre nærmest ligner en behagelig lænestol med polstret sæde og ryg. Men stadig er den indrettet som en kontorstol med hjul og justerbart sæde og ryg- og armlæn.

Der findes kontorstole, der er så høje, at de kan bruges til at læne sig op ad for indimellem at aflaste sine ben, når man står op ved et hæve-sænkebord. Disse stole kaldes også for aflastningsstole.

Kilde: https://www.istol.dk/kontorstol.html

Kontorstol
Dette ord tilhører ordbogskategorierne: