En kampagne er en kommunikativ indsats med henblik på at påvirke en bestemt målgruppe. Påvirkningen har som regel til hensigt at ændre eller styre målgruppens handlinger eller holdninger.
Kampagne er fra det franske campagne, der betyder (på) land(et). Og længere ude er ordet campania fra den latinske sprogstamme, hvilket er afledt af campus, der betyder slette eller slagmark.
Både den franske og den latinske oprindelse giver god mening i forhold til forståelsen af en kampagne.
Som regel er kampagner landsdækkende, eller dækker i hvert fald et geografisk område, der i gammel tid nødvendigvis måtte være en specifik målgruppe. Nu om dage er målgruppe i langt højere grader bestemt digitalt. Men dog stadig ofte inden for et specifikt område eller emne.
Og, ja, en kampagne er på en måde en slagmark. Der er i hvert fald en målsætning for en kampagne, der for det meste har modstandere. En kampagne træder derfor ind på – så at sige – en kommunikations-slagmark.
Ofte søsættes kampagner af interesseorganisationer, politiske partier eller virksomheder. Forskellen på enkelt annonce, artikel eller opdatering på sociale medier og en egentlig kampagne består både i konsistensen af det samme budskab og den strategiske rettesnor. Det vil sige, at en egentlig kampagne har rødder i en organisations strategi og strategiske mål.
Kampagne-begrebet bruges også udelukkende som kommerciel reklame. Ofte ses store bilmærke lave en forårs-kampagne, hvor særlige modeller sælges til en fordelagtig pris, eller ejendomsmægler-kæder lver en kampagne, der giver særlige fordele ved at vælge netop deres model for at sælge en bolig.
Fælles for den slags kampagner er at de oftest har flere mål samtidig. Som regel et primært og flere sekundære.
Det primære mål er at sælge, og de sekundære er oftest at skabe en positiv oplevelse af en organisation eller et brand. Samt måske oven i købet af levere inspiration til meningsdannere og lovgivere på et særligt område.
Læs mere om elementerne i en kampagne på
https://www.westfallkom.dk/god-organisations-kommunikations-kampagne/
Du kan også læse om influencers her