Din digitale ordbog

Jokes

Jokes: Flertal af ’joke’, som er en kort eller mellemlang historie med en pointe, der gør historien sjov.

Ordet kommer fra det engelske ’joke’, som betyder ’spøg’, men er oprindeligt af latin ’jocus’, som betyder ’leg’ eller ’spøg’.

En joke kaldes også for en vittighed.

Der findes jokes om stort set alt. De mest populære er jokes om blondiner, svigermor, århusianere, og så de kendte ’alle børnene’-jokes eller ’banke banke på’-jokes.

En joke kan også være en gåde, hvor svaret er overraskende – f.eks. ”Hvorfor er der så mange frisører på Bornholm? … Det er fordi, det er en klippeø.”

En god joke kan løsne op i en ellers trykket forsamling, eller hvis folk ikke kender hinanden. Latter har en gavnlig effekt både for helbredet og stemningen.

’Jokes’ bruges også, når man laver en spøg ved at sætte en anden i en pinlig eller latterlig situation. Det kaldes en practical joke. Dette udtryk stammer også fra engelsk.

Kilde: https://de-sjove-jokes.dk/

Jokes
Dette ord tilhører ordbogskategorierne: