Din digitale ordbog

Fotokunst

Fotokunst definition

Fotokunst er som alt andet billedkunst en kunstart, men dog uden en skarpt skåret definition.Fotokunst kommer i mange forskellige stilarter. Det kan være realistiske fotografier, det kan være abstrakte fotografier, og det kan være alt derimellem.


Hvor malerier oftest bliver skabt med maling på et lærred, bliver fotokunst skabt med lys i et fotografi. De overordnede retningslinjer er de samme. Kunstværker skal skabe en følelse, sende et budskab, få gang i fantasien, og udfordre beskueren æstetisk.


Den grundlæggende ide bag fotokunst er, at i stedet for at fotografen tager en realistisk gengivelse af et motiv med sit kamera, som eksempelvis dokumentarisk fotografi, kan fotografen producere et mere stemningsfyldt og personligt udtryk. Det giver fotokunstneren mulighed for at tage sig kreative friheder med billedmanipulation. Her kan fotokunstneren eksempelvis fjerne eller tilføje elementer der ikke var til stede, da motivet blev indfanget i kameraet. En ting der er bandlyst i det fotojournalistiske virke.


Fotokunst bliver mere og mere udbredt, der dukker mange fotoudstillinger op i gallerier rundt omkring, og i de større auktionshuse bliver der solgt fotokunst på lige fod med andet billedkunst.Den 8. November 2011 blev værket ‘Rhein II’ af Andreas Gursky, solgt for $ 4.338.500 gennem auktionshuset Christie’s i New York.

Kilde: www.henrikhaupt.dk

Du kan også læse om Familieopstilling her

Dette ord tilhører ordbogskategorierne: