Fastelavn har rødder tilbage i en gammel katolsk tradition, hvor man fastede i 40 dage; fra askeonsdag til påskelørdag. Inden fasten holdt man en stor fest, hvor man morede sig, og drak og spiste en masse af det, der snart ville være forbudt under fasten. Ved reformationen i 1500-tallet afskaffede man fasten, men festen omkring fastelavn fortsatte som en folkelig tradition. Helt frem til 1800-tallet var der en levende kat i fastelavnstønden. Dengang var man overbevist om, at katte var forbundet med djævlen og et symbol på ondskab. Ved at slå katten af tønden, troede man, at man kunne fordrive det onde.
Oprindeligt var fastelavn en fest for de voksne, men i dag må det siges at være børnenes fest. Børnene klæder sig ud, og det vrimler rundt med superhelte, prinsesser, politimænd og andet godtfolk. Mange børn er ude at “rasle”, hvilket vil sige at gå fra dør til dør og synge “Fastelavn er mit navn”, hvorefter der som regel falder en lille belønning.
Til en fastelavnsfest slår man stadig katten af tønden, som i dag heldigvis ikke indeholder en levende kat, med derimod slik og andre lækkerier. Den der slår tønden ned, krones som kattekonge. Der spises lækre fastelavnsboller, og ofte er der arrangeret forskellige lege, f.eks. “bide til bolle”.
Fastelavnspynt og flotte fastelavnsris, er en tradition til fastelavn. Et fastelavnsris består af et bundt birkegrene, som er pyntet med flotte figurer i karton, masker, slik osv. Fastelavnssøndag er det en sjov tradition, at børnene bruger fastelavnsrisene til at vække deres forældre, ved at slå på dynen og “rise dem op”.
Kilde: https://froekenfryd.dk/inspiration-til-fastelavnsfest/
Du kan også læse om drømmesymboler her