Et Escape Room er et gådefuldt rum, hvor en gruppe deltagere skal løse et mysterium på tid. Oftest går mysteriet ud på at finde nøglen eller koden til udgangsdøren, såkaldte breakout-rooms, men der er mindst lige så mange escape rooms, hvor det handler om at finde en skat, såkaldte treasure-hunt rooms.
Deltagerne når målet ved at tænke ud af boksen og løse en rækker gåder. Oftest er gåderne ikke beskrevet eksplicit, men inkorporeret i scenografi og rekvisitter, og deltagerne skal således selv opdage hvad der er gåder, og hvad der er scenografi. For hver gåde der bliver løst, bringer det ofte nye informationer, rekvisitter eller hemmeligheder frem, som gør at deltagerne kan løse nye opgaver.
Oftest er et escape room tematiseret og har en historie. Blandt de mest populære temaer er filmuniverser eller gamle bogklassikere, men der er også mange kreative påfund, og kun fantasien sætter grænser. Gåderne kan være regnestykker, gåder, spille på sanser, eller sågar fysiske øvelser der skal løses. Oftest vil det være en fordel at være flere sammen, idet nogle gåder direkte kræver at flere personer arbejder sammen for at løse dem.
Escape Room bølgen startede i 2007 med udgivelsen af computerspillet ”The Room”. Det blev en stor succes. Et par år efter fandt henholdsvis en person i Japan og i Ungarn på at bygge et kælderrum om til et gåderum, og de kaldte det for live escape room. Fra 2015 tog antallet af spil worldwide for alvor fart, og branchen og antallet af escape rooms har været i støt stigning siden. I 2021 estimeres det at der er ca. 25.000 escape room lokationer på verdensplan, og stort set alle storbyer har mindst en håndfuld stykker.
Kilde: https://escaperoom.dk
Du kan også læse om systemisk opstilling her