Din digitale ordbog

Afføringsmiddel

Afføringsmiddel: Middel, der afhjælper forstoppelse ved at virke afførende. Der findes overordnet set tre typer afføringsmidler:

  1. Midler, der har indvirkning på konsistensen eller mængden af tarmindholdet, så det f.eks. bliver blødt og kan komme igennem tarmen.
  2. Midler der stimulerer og påvirker muskler og nerver i tarmvæggen, så tarmens bevægelser bliver kraftigere. Samtidig tilbageholder de væske, så afføringen bliver blødere og nemmere kan blive ledt igennem tarmen.
  3. Rektale midler, som indføres i endetarmen og virker på samme måde som under punkt 1) og punkt 2) beskrevet.

Afføringsmidler kan fås som dråber, flydende – både rektalt og oralt – pulver, tabletter og stikpiller. De rektale afføringsmidler virker i reglen hurtigere end dem, der indtages oralt.

Der findes også naturlige afføringsmidler, som f.eks. hørfrø eller svesker.

Mange afføringsmidler kan købes i håndkøb – altså uden recept. Nogle er neutrale i smagen, andre er tilført aroma, som f.eks. appelsin, mint osv.

Kilde: https://affoeringsmiddel.dk/

afføringsmiddel naturligt afføringsmiddel sveske
Dette ord tilhører ordbogskategorierne: